WORKSHOPS

WORKSHOPS

En stille stund med restorativ yoga - 3 timers workshop med ro, restitution og hvile v. Bitten

 

Restorativ yoga er en blid, afspændende og behagelig yogaform, der har til formål at berolige og harmonisere dit nervesystem. De restorative yogastillinger er statiske og foregår liggende og siddende, støttet af puder, hynder og tæpper, som tillader kroppen og sindet at slappe totalt af. Samtidig bliver du i stillingerne i længere tid, og det har den effekt, at du bliver helt afspændt, at dit nervesystem kommer helt i ro og at din krop får mulighed for at regenerere. 

Restorativ yoga er velegnet til både begyndere og øvede

Under workshoppen bliver du også forkælet med the, hjemmelavet knækbrød, lidt ost og frugt.

 

De kommende datoer er følgende:

 

  • søndag d. 7 oktober kl. 10-13
  • fredag d. 26 oktober kl. 16-19
  • søndag d. 25 november kl. 10-13

 

Pris. 400,- kr. pr. gang.

 

Giv dig selv, og/eller en du holder af en præmiestund .

 

Book allerede nu en eller flere pladser her.

 

 

Skønne søndags timer - en workshop med fokus på ryg og hofter v. Lene

 

Disse søndage arbejder vi med yogastillinger, der løsner, åbner og smidiggør. Vi vil bl.a. lave øvelser, der har fokus på ryggen og hofterne. Vi lægger ud med at varme kroppen stille og roligt op – derefter fører jeg dig igennem en række liggende, siddende og stående yogastillinger. Så holder vi en lille pause, hvor du får serveret the og frugt, og efter pausen vil vi koncentrere os om restorative/genopbyggende stillinger, hvor du ligger eller sidder i stillinger i 5-10 minutter ad gangen, støttet af yogapuder, tæpper, bløde klodser. Til slut vil du blive guidet igennem en dejlig afspænding.

 

De kommende datoer er følgende:

 

  • søndag d. 30 september kl. 11.00-13.30
  • søndag d. 28 oktober kl. 11.00-13.30
  • søndag d. 18 november kl. 11.00-13.30

 

Pris: 300,- kr. pr. gang.

 

Tilmelding sker direkte til Lene på mobil 21786898.